Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Corona / Covid-19

Vi følger naturligvis fortsat myndighedernes retningslinjer for areal- og afstandskrav, god hygiejne og mundbind, så vi bliver ved med at passe på hinanden. Vi skal alle bære ansigtsmaske eller visir, når vi går ind og ud af kirkens lokaler, og når vi bevæger os rundt i lokalerne. Det gælder ikke børn under 12 år. 

Fra onsdag den 21. april vender vi tilbage til de retningslinjer, der var gældende i efteråret 2020. 

Gudstjenesten må igen blive længere end 30 minutter, og vi må atter synge sammen - så længe vi holder to meters afstand. Afstandskravet, når ikke der synges, skrues ned til en meter mellem deltagere, som ikke er fra samme husstand - således kan der maks være 25 i kirkerummet. Der er fortsat tilmelding til vores gudstjenester og andagter. Alle øvrige aktiviteter i kirkens lokaler er underlagt det gældende forsamlingsforbud på 10 personer. 

Vel mødt!