02/07/2024 0 Kommentarer
Støt julehjælp
Støt julehjælp
# Nyheder
Støt julehjælp
Menighedsplejens formål
Husumvold Sogns Menighedspleje er en selvstændig frivilligsammenslutning, ledet af en bestyrelse og tilknyttet Husumvold Kirke.
Menighedsplejens formål er at øve diakonalt arbejde, dvs. støtte og hjælpe sognets borgere, enkeltpersoner såvel som grupper. F.eks. uddeles der hvert år julehjælp til trængende familier i sognet og hjælp til mennesker, som er kommet i akut behov.
Støt menighedsplejen
For at kunne hjælpe borgere i forskellige sammenhænge er Menighedsplejen afhængig af private bidrag.
Vi modtager derfor med tak bidrag indbetalt på:
Reg.nr. 9570 Kontonr. 13083282
Der kan også betales på MobilePay på:
51601 - Husk at skrive "mpl" i overførslen
Formand: Stig Boel.
Træffes undtagen mandag på
tlf.: 24420395
mail: sbo@km.dk
Et lille bidrag hjælper stort
Som kirke ønsker vi at hjælpe mennesker, hvor vi kan. Noget af kirkens sociale arbejde varetages af Menighedsplejen. Den er blandt andet en slags økonomisk førstehjælpskasse til udsatte og trængende mennesker i sognet. Et af menighedsplejens faste støtteprojekter er julehjælp.
Julehjælp er en støtte til økonomisk trængte familier, der kan have svært ved at komme igennem julens udgifter uden at skulle give afkald på det, vi ellers forbinder med juletiden - det kan være julemiddag eller julegaver.
Kirken samler ind til Menighedsplejen gennem kollektbøsserne inde i kirken, bankoverførsler eller på MobilePay. Pengene fra indsamlingen går ubeskåret til hjælp og støtte til mennesker, der måtte have brug for det.
Når du lægger noget i kirkebøssen, hjælper du os med at hjælpe mennesker, der har hårdt brug for det.
Vi takker for, at du er med til at gøre hjælpen mulig.
De bedste hilsner
Menighedsplejen i Husumvold Kirke
Kommentarer