09/09/2024 0 Kommentarer
Velkommen til kirkens nye præst
Velkommen til kirkens nye præst
# Nyheder

Velkommen til kirkens nye præst
Husumvold Kirkes nye sognepræst hedder Bertram Eiriksson og begynder d. 1. oktober. Bertram blev færdig som teolog fra Københavns Universitet i 2023 og blev ordineret i domkirken d. 1. september.
Der er indsættelse af Bertram søndag d. 13. oktober kl. 10 til højmessen og efterfølgende reception, hvor der er mulighed for at møde ham.
Udover almindelige kirkelige handlinger som højmesse, dåb, vielse og bisættelser, vil Bertram stå for området familie og børn herunder Familiegudstjenester og konfirmander, som han har undervist siden september. Han skal også holde plejehjemsgudstjenester i Pilehuset.
Bertram, der er 32, er født og opvokset i København og bor på Nørrebro. Han har tidligere studeret matematik og arbejdet med excelark i Bibelselskabet. Bertram har desuden i sin studietid på teologi været en del af Brorsons Kirkes gudstjenestelaboratorium og har her og andre steder i København fået mulighed for at eksperimentere med gudstjenestens form og indhold. Bertram er optaget af sammenhængen mellem teologi og klima, spørgsmål om fornyelse og tradition i kirken samt evangeliets mulighed for at tale imod samtidens perfekthedskultur. Han har en digter gemt i maven og skriver i sin fritid salmer. Til indsættelsen kan man høre en, han har skrevet til lejligheden.
Stort velkommen til Bertram!
Kommentarer