03/06/2026 0 Kommentarer
Udstilling af Bent Larsen
Udstilling af Bent Larsen
# Nyheder

Udstilling af Bent Larsen
Fra d. 21. juni kl. 11.00 til d. 18. august udstiller kunstfotograf og grafiker Bent Larsen i Kirkens lokaler.
Bent Larsen skriver:
I denne udstilling viser jeg mit fotokunstprojekt med en række værker, hvor jeg skaber samhørighed af det fotografiske billede, – med firkantede rene farveflader. På denne måde opstår der et nyt billede i et fotografisk koncept med et nyt visuelt udtryk. Fotografierne består af enkle former med stramme kompositioner og mønstre fra omgivelserne.
Som en modsætning til det digitale fotografi – arbejder jeg også med den klassiske grafik i form af ”fotogravure”. At arbejde med fotogravure giver mig mulighed for at kombinere fotografiet med dybtrykkets stoflighed og et stærkt grafisk udtryk. På denne udstilling viser jeg også værker i grafikkens udtryksform med en motivverden, der kredser om naturen.
Der er øjeblikke, hvor der opstår et rum for udfoldelse – og i det rum skabes et billede af virkeligheden i et grafisk udtryk. Det er her, at jeg fastholdes i en skabende og kreativ proces, hvor jeg er helt min egen – glemmer tid og sted og fastholdes i billedmageri.
God fornøjelse
Bent Larsen
Kontakt:
Bent Larsen
M: 2889 6355
bent@bentl.dk
Hjemmeside: www.bentl.dk
Insta: bent_larsen.fotografisk
Kommentarer