Skriveværksted
I efteråret inviterer Husumvold Kirke til et skriveværksted med forfatter og skriveunderviser Charlot Roslev. Over fire aftener arbejder vi med forskellige skriveøvelser og kreative benspænd, der hjælper dig med at komme i gang, finde nye vinkler og udvikle dit eget sprog.
Hver workshop har sit eget tema, og vi henter inspiration i både bibelske tekster og nyere litteratur. Der vil være plads til refleksion, fordybelse og fællesskab – uanset om du skriver til daglig eller aldrig har sat dig ned for at skrive før.
Den eneste forudsætning for at deltage er lysten til at skrive.
Forløbet afsluttes med en særlig gudstjeneste i kirken, hvor deltagerne får mulighed for at læse deres tekster op. Sognepræst Line Bjørn-Rozing vil spejle deltagernes tekster i bibelske fortællinger og skabe rum for eftertanke og samtale.
Praktisk information
Det er gratis at deltage.
Forløbet består af fire workshops samt en afsluttende gudstjeneste med oplsæning.
Ved tilmelding forpligter du dig til at deltage i hele forløbet.
Vi mødes
- 2. september kl. 19.00-21.30
- 9. september kl. 19.00-21.30
- 23. september kl. 19.00-21.30
- 30. september kl. 19.00-21.30
- 7. oktober kl. 19.00-20.30 (Gudstjeneste med oplæsning)
Forfatter og skriveunderviser Charlot Roslev
Charlot Roslev er forfatter og skriveunderviser. Hun har udgivet digte, noveller og senest romanen Skoven stille, solen lav. Derudover underviser hun blandt andet på Skolen for Skabertrang og i Trinitatis Natkirke.
Tilmelding
Tilmeld dig herunder.
Der er plads til 14 deltagere pr. hold.
Skriveværksted
Værkstedet løber over 5 onsdage
kl. 19.00-21.30
Første gang d. 2. september.
Kontakt
Sognepræst Line Bjørn-Rozing
E-mail: lbh@km.dk
Telefon: +45 61 20 18 98
Skriveværkstedet er for alle
Værkstedet er et rum for alle uanset etnisk, religiøs, kulturel og social baggrund. Der lægges vægt på diversitet, det rare fællesskab, kreativ frihed og personlig udvikling.