
13/07/2025 0 Kommentarer
Husumvold Fredag: Ingrid Nymo
Husumvold Fredag: Ingrid Nymo

Husumvold Fredage:
Udvalgte fredage kl. 14–16. Dagen starter med en kort gudstjeneste efterfulgt af foredrag.
Foredrag med Ingrid Nymo om kreativitetens kilder: Bag om skabelsen af romanen Kloster.
Tag med på en tankevækkende rejse ind i forfatter Ingrid Nymos forfatterskab og hendes anmelderroste roman "Kloster". Opvokset i Thy og uddannet ved Talentskolens forfatterlinje i 2016, har Ingrid en unik evne til at berøre med sin poesi og prosa. Få et enestående indblik i Ingrids litterære univers i et inspirerende foredrag.
Ingrid er født i 1992 og er opvokset i Thy. Hun er uddannet ved Talentskolens forfatterlinje i 2016 og har i en årrække bidraget til litterære tidsskrifter med poesi og prosa. Ingrid underviser på Testrup Højskoles skrivelinje, og i 2021 debuterede hun med romanen “Kloster”, der høstede flotte anmeldelser og blev indstillet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris.
Bogen handler om Linea, der, efter et livsomvæltende tab, ved et tilfælde ender i et nonnekloster i Rumænien. Her lader hun sig spinde ind i nonnernes arbejde, ritualer, verdenssyn og tro. “Kloster” er en bog om sorg, om begejstring for tekstiler, om Coco Chanel og om ikke at vide, hvad man skal stille op med sit liv. Den bevæger sig mellem Thys landskaber og et afsondret nonnekloster i Rumænien, og med poetisk præcision behandler den de livsomvæltninger, der følger i kølvandet på dødsfald og sorg.
Kommentarer