Husumvold Søndag: Victor Boy Lindholm

Husumvold Søndag: Victor Boy Lindholm

Husumvold Søndag: Victor Boy Lindholm

Søndag 21. september 2025, kl. 11:15 - 12:15
Husumvold Kirke, Gadelandet 25, 2700 Brønshøj
0

Husumvold Søndage: Udvalgte søndage kl. 10–13 med gudstjeneste og efterfølgende foredrag. 


Foredrag: Maskuliniteter i forandring

Victor Boy Lindholm, er en ung forfatter, dramatiker og journalist. Han tilhører en generation af forfattere, der er engagerede i at skrive om virkeligheden og dens udfordringer. I sine bøger, herunder digtsamlingerne ”Hyklertrilogien” og romanen ”En del af hjertet går ud af kroppen”, udforsker han emner som miljø og klima, kapitalisme, maskulinitet, køn og fitness. 

Victor Boy Lindholms tekst "En del af hjertet går ud af kroppen" er mere end blot en personlig fortælling; den er en udforskning af maskulinitet, faderskab og stilhed i moderne tid. 

Vi følger et jegs erindringer fra barndom, ungdom og voksenliv. Gennem beskrivelser af landskaber og begivenheder afdækkes de komplekse følelser, der opstår i mødet med tab, sorg og forventningen om faderskab.

Foredraget vil fokusere på den tavshed og maskuline stilhed, der dominerer en traditionel forståelse af maskulinitet. Han undersøger, hvordan denne stilhed både fungerer som en beskyttelsesmekanisme, hindring og årsag til mange af de udfordringer, som mænd står med i dag. 

Foredraget vil sætte det ind en større kulturhistorisk kontekst, der udforsker myter og forestillinger om maskulinitet og faderskab i Vesten. Hvordan har disse normer har påvirket vores evne til at udtrykke sårbarhed, og hvordan påvirker disse ideer vores forståelse af og omsorg for vores børn?

Det er vigtigt at diskutere disse temaer, da de er centrale for forståelsen af moderne maskuliniteter på et tidspunkt, hvor det fylder meget i debatten. Gennem en kombination af litterær analyse og samfundsrefleksion opfordrer foredraget til åben dialog om sårbarhed, omsorg og forventningerne til maskuliniteter, for både mænd og kvinder. En fortælling om at bryde stilheden og finde et mere autentisk udtryk for at være mand og far.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed