20/11/2025 0 Kommentarer
Nytårskoncert med Boogie Dolls
Nytårskoncert med Boogie Dolls

Tag hul på nytårsaftenen med et musikalsk festfyrværkeri, når Boogie Dolls gæster Husumvold Kirke til årets nytårskoncert. Trioens tætte harmonier, sprudlende energi og charmerende vintage-univers hylder swingæraens gyldne dage – og løfter samtidig nutidens hits ind i et forførende retro-lys.
Boogie Dolls lader klassikere som Don’t Sit Under the Apple Tree og Bei Mir Bist Du Schön danse side om side med nye fortolkninger af Beyoncé og Sam Smith, alt sammen i deres særlige blanding af elegance, legesyge og spilleglæde. Undervejs krydrer de koncerten med små historier, der tager publikum med på en musikalsk tidsrejse fyldt med varme og overraskelser.
Glæd dig til en times opløftende musik, hvor fortidens swing møder nutidens energi – og hvor vi sammen kan ønske hinanden et festligt og hjerteligt godt nytår.
LINE UP:
Lise Urhøj, Bonnie Denise og Louise Høegh (vokal)
Tomas Raae (kontrabas)
Stian Swensson (guitar)
Det er gratis, og alle er velkomne.
Kommentarer