Fernisering af udstilling med Bent Larsen

Fernisering af udstilling med Bent Larsen

Fernisering af udstilling med Bent Larsen

Søndag 21. juni 2026, kl. 11:00 - 12:00

Denne søndag er der fernisering af udstilling med unstfotograf og grafiker Bent Larsen.

Alle er velkomne.

"I denne udstilling viser jeg mit fotokunstprojekt med en række værker, hvor jeg skaber samhørighed af det fotografiske billede, – med firkantede rene farveflader. På denne måde opstår der et nyt billede i et fotografisk koncept med et nyt visuelt udtryk. Fotografierne består af enkle former med stramme kompositioner og mønstre fra omgivelserne.

Som en modsætning til det digitale fotografi – arbejder jeg også med den klassiske grafik i form af ”fotogravure”. At arbejde med fotogravure giver mig mulighed for at kombinere fotografiet med dybtrykkets stoflighed og et stærkt grafisk udtryk. På denne udstilling viser jeg også værker i grafikkens udtryksform med en motivverden, der kredser om naturen.

Der er øjeblikke, hvor der opstår et rum for udfoldelse – og i det rum skabes et billede af virkeligheden i et grafisk udtryk. Det er her, at jeg fastholdes i en skabende og kreativ proces, hvor jeg er helt min egen – glemmer tid og sted og fastholdes i billedmageri.

God fornøjelse

Bent Larsen"



Du vil måske også kunne lide...

0
Feed