15/10/2026 0 Kommentarer
Koncert: Mozarts Requiem
Koncert: Mozarts Requiem

Dramatisk, storslået og hjerteskærende smukt. Mozarts Requiem er et af musikhistoriens mest berømte værker – og samtidig omgærdet af mystik.
Mozart arbejdede på sit Requiem helt frem til sin død i 1791 og nåede aldrig selv at færdiggøre det. Historien om hans sidste komposition er siden blevet udødeliggjort i den Oscarvindende film Amadeus, hvor vi ser den døende komponist arbejde på sit sidste store værk.
Musikken bevæger sig mellem mørke og lys, sorg og håb. Fra voldsomme korsatser til de fineste, stille øjeblikke. Det er musik, der både kan mærkes og høres.
Denne eftermiddag kan du opleve det gribende værk, når koret Euphonia, fem dygtige musikere og sangsolister fylder Husumvold Kirke med Mozarts fantastiske musik.
Medvirkende
Euphonia under ledelse af dirigent Andreas Werenfeldt
Berit Sofia Barfred-Christensen – sopran
Klara Lucia Thordsen – alt
Niklas Emil de Friis – tenor
Martin Møller Vilbrand – bas
Ari Hammer Joensen – orgel
Kom og oplev et af musikhistoriens helt store mesterværker i Husumvold Kirke.
Det er gratis, og alle er velkomne!
Kommentarer